Ønsker du at imponere dine gæster med en unik madoplevelse? Så er Le Goût det rette valg for catering i Jylland og Fyn. Vi er stolte af at være en af Danmarks førende udbydere af foodtruck catering, og vi leverer street food og gastronomiske madoplevelser til enhver festlig lejlighed.
Uanset om det er en fødselsdag, konfirmation, bryllup eller firmafest, kan vi skræddersy den perfekte menu til dit arrangement. Med vores mange års erfaring inden for foodtruck catering, mad til selskaber – store som små, kan du være sikker på, at din fest bliver husket for den gode mad.
Uanset om du bor i Århus, Odense, Esbjerg, Aalborg, Kolding, Vejle, Horsens, Randers eller en anden by i Jylland eller på Fyn, kommer vores foodtruck til dig. Vi skaber mad med karakter, der passer perfekt til enhver festlig lejlighed, hvad enten det er en stor begivenhed eller en mere intim sammenkomst.
Vi tilbyder en bred vifte af lækre street food koncepter, buffetmuligheder, forfriskende desserter og en fuldt udstyret bar. Vores menuer består af klassiske og velsmagende retter, der vil tilfredsstille enhver smagsløg.
Vores buffet catering er populær blandt gæsterne, da de selv kan sammensætte deres tallerken med deres favoritretter. For dig som vært giver det mere frihed og mindre bekymring, da det kræver minimalt serveringspersonale. Lad dine gæster nyde maden og festen, mens vi tager os af resten.
Brunch er en populær mulighed til fester, der holdes tidligt på dagen. Vores brunchbord inkluderer alt fra kolde til varme retter og søde delikatesser, der vil sætte gang i dagen på den helt rigtige måde.
Et stort frokostbord er perfekt til enhver festlig lejlighed, året rundt. Med klassikere som tarteletter og frikadeller kombineret med andre lækre frokostretter, garanterer vi mætte og glade gæster, uanset hvad anledningen er.
Når du vælger Le Goût til catering i Aalborg og omegn, vælger du ikke kun god mad, men også en uforglemmelig oplevelse for dig og dine gæster. Lad os tage os af maden, så du kan fokusere på at nyde festen og skabe minder sammen med dem, du holder af.
FÅ ET TILBUD
Ved booking og ordrebekræftelse (bookingaftale), betales et reservationsgebyr (depositum) for at låse datoen. Resterende betaling sker efter spisning med MobilePay, kontant eller straksoverførsel. For virksomheder, sender vi faktura med 8 dages betalingsfrist.
Vi skal som minimum have adgang til 16A (kraftstik med 5 poler) for hver madkoncept. For store selskaber, skal vi bruge minimum 32A. Der må ikke køre andet på samme fase. Kontakt os gerne for spørgsmål omkring strøm.
Fra én foodtruck, kan vi håndtere op til 1000 – 1500 personer afhængigt af madkoncept, hvor hurtigt det skal gå og hvor meget strøm vi har adgang til. Med flere foodtrucks, kan vi håndtere et meget stort antal af kuverter. Kontakt os for snak, hvis du planlægger et stort event og ønsker detaljeret indblik i serveringstiden.
Alt efter hvor stort arrangementet er, ankommer vi alt fra 45 min – 3 timer før servering for at gøre klar, teste strøm, forberede og sørge for, at alt spiller inden vi tilbereder og serverer maden.
Du bør reservere en foodtruck i så god tid som muligt for at sikre dig, at foodtrucken på det madkoncept du er interesseret i er ledig på den ønskede dato.
Du kan foretage ændringer i din booking i henhold til den bookingaftale, som du bekræfter ved booking af en foodtruck.
Der tages altid hensyn til vegetarer, veganer, laktose og glutenallergikere. Vi står klar til at hjælpe dig og imødekomme enhver forespørgsel.
Man skal som udgangspunkt være minimum 20 personer på vores Deluxe Pakker for at vi sender en foodtruck. Minimum antallet varierer fra koncept til koncept. Bemærk, at der også skal betales for personale, emballage, levering og vogn (opstartsgebyr).
Vores foodtruck catering leverer street food til både firma- og private arrangementer. Hvis I er en virksomhed og planlægger en stor fest, kan vi sende flere foodtrucks af sted til jer, så serveringen går hurtigere. Kontakt os gerne for den løsning, der passer bedst til jeres behov.
Vores foodtrucks har altid alt service med, men I er velkomne til at bruge jeres egne, hvis I heller vil det. Alle vores emballage er lavet af naturlige, genanvendelige og bæredygtige materialer.